Fra Kirkebladet

Print

Pilgrims Limfjordsvandring

5.-7. juli 2010

Fra Glyngøre til Resen.

En 3 dages vandretur fra kirke til kirke i det smukke landskab syd for Limfjorden. Du kan tilmelde dig hele turen, dele af den eller kun en enkelt dag.Pris: 350 kr. pr dag for fuld forplejning, følge bil og guidning. Enkelt dag på egen kost og transport er gratis. Men dette og meget mere kan ses på www.viborgpilgrimscentrum.dk

Der findes også brochurer i våbenhuset.

------------------------------------------------------------------------

En sejlads med Himlen som mål og kommenskringler som proviant ...

Trinitatistiden kalder vi den del af kirkeåret vi er i nu. Den begynder med hvad man i maritimt sprog kunne kalde ´søsætning´ af kirken efter pinse. På den søndag hører vi Herren befale at gøre folkeslagene til Hans disciple gennem dåb og oplæring. Sejladsens mål er den nyskabte jord, Guds Paradis, idet trinitatis-tiden slutter med sidste søndag i kirkeåret med den store dom -

Man begyndte at fejre denne Trinitatis søndag fra omkring år 800. Måske for at opmuntre de kristne kirker til at fastholde at vi tror, at Jesus er Guds Søn, og ét med Faderen i Helligånden. I modsætning til den muslimske tro, at Jesus blot er en profet. Skikken med at fejre Trinitatis Søndag, eller ”Hellig trefoldigheds fest” bredte sig og blev almindelig i hele den vestlige kirke fra år 1334. Den katolske kirke er i nyere tid begyndt at tælle søndagene som ”Almindelige søndage”. I den ortodokse kirke tæller man dem som ”søndag efter pinse.” De fleste benævner det dog søndag efter trinitatis.

Det ”Festløse halvår” – og dog!

Man kalder ofte tiden for ”den festløse tid” – men der har været nogle kirkefester, nemlig Apostlenes dag (Peters og Paulus´ dag)  29/6 - Mikkelsdag 29/9 , og så har vi stadig Allehelgen 1/11.  Man kan faktisk  stadig ´spore´ disse fester i de bibeltekster man læser.  For eksempel læser vi hen imod aposteldagen noget fra Paulus´ og Peters breve om det at være døbte til at tilhøre Herren i liv og død: ” Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren.” (søndag d. 27. juni). Andre søndage læser vi om, at der kan komme modstand mod evangeliet, og formaning til under alle forhold at vise kristen kærlighed.  På den tid kostede det ofte meget at holde fast ved evangeliet. Jeg kan huske Mikkelsdag fra min barndom. Eller rettere aftenen før,  altså 28. September, hvor man i min mors familie plejede at spise kommenskringler. Måske en skik der er overleveret fra vikingetiden! På Mikkelsdag fejrede man at Guds engle, her ærkeenglen Mikael, har bekæmpet og besejret djævelen, og smidt den onde ud af himmelen. Der er måske noget om kirkens kamp mod ondskab som klinger med i en læsning til gudstjenesterne omkring Mikkelsdag: ” ... Ham, som formår med sin kraft, der virker i os  ... ” Men ellers er disse fester i trinitatistiden forsvundet, som en del andre, med statsminister Struenses revision i 1770 og erstattet af mere givtige arbejdsdage.

Trinitatis som en lang sejltur- op til 27 uger lang.

Trinitatistiden begynder med dåben, idet vor opstandne herre befaler sine disciple:

»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Matt 28,16-20

Trinitatistiden er som en lang sejltur, den begynder med søsætning. Kirken er som et skib der begiver sig ud på en lang tur. Det begynder med dåben og ordene ”Mig er givet al magt .. gå derfor .. ” Grunden under al kirkevækst er: Jesu magt! Herefter skal kirken vokse i erkendelse af dette og beflitte sig på lydighed, og følge denne kurs. Genfødelsen er nødvendig og mulig. Jesus er mere end en lærer, Han sender Helligånden fra Gud Fader i de troendes hjerter. Og så får kirken løftet:  ” Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Kysten vi er på vej mod er paradisets kyst ”Sidste søndag i kirkeåret”. Denne søndag er afslutningens søndag, dommens søndag, den nye skabnings første dag. Da er sejlturen slut: ” Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, ... ” og herefter følger en skildring af den endelige dom, og indbydelsen til Guds folk at gå ind i paradiset. Det kristne liv er som en sejlads, det tager sin begyndelse i dåben og havet rummer hele kristenlivet   indtil fuldendelsen ved dommen.

Kursen er lagt!

CHO

Foto Knud Peder Jensen

-----------------------------------------------------